Forældres oplevelser af deres børns liv på nettet

Børn og unge risikerer at blive udsat for had, misinformation og propaganda på nettet. Derfor har Københavns Kommune gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der afdækker forældres oplevelser af børn og unges online-liv.

Centrale pointer fra undersøgelsen

Viden om og inddragelse i barnets adfærd online

Forældrene føler overvejende, at de har indblik i deres børns online adfærd. Det ses dog, at

  • ca. 27 pct. af forældrene ved ikke, hvem barnet er i kontakt med online
  • ca. 24 pct. af forældrene ved ikke, hvad barnet laver online.

De fleste af forældrene taler jævnligt med deres børn om det, barnet oplever online. Det er dog værd at bemærke, at:

  • 14 pct. af forældrene taler ikke jævnligt med barnet om de ting, barnet oplever online
  • 17 pct. af forældrene taler ikke jævnligt med barnet om, hvem barnet har kontakt med
  • 36 pct. af forældrene tilkendegiver, at de ikke fra tid til anden ser med, når barnet er online.

Forældrene ved mindre om, hvad barnet foretager sig online, jo ældre barnet er.

Eksponering for problematisk indhold

En betragtelig andel af forældrene har inden for det seneste år opdaget, at deres barn er stødt på problematisk online-indhold.

  • 42 pct af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på ytringer, som er nedsættende om andres køn, seksualitet, etnicitet, hudfarve, tro eller sociale status.
  • 42 pct af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på misinformationer online.
  • 36 pct af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på konspirationsteorier online.
  • 17 pct. af forældrene svarer, at de har kendskab til, at deres barn er stødt på online-indhold, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
Bekymringer i relation til barnets online-liv
  • Ca. 25 pct. af forældrene er bekymrede for, om deres barn læser indhold online, som opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
  • Ca. 19 pct. af forældrene er bekymrede for, om nogle af de mennesker, som deres barn interagerer med online, opfordrer til vold eller andre ulovlige handlinger på baggrund af utilfredshed med noget i samfundet.
  • Ca. 35 pct. af forældrene angiver, at de ikke ved, hvor de kan søge hjælp, hvis barnet bliver forsøgt rekrutteret til en ekstremistisk organisation online.

Pressehenvendelser

Kontakt pressechef Claus Bøggild på tlf. 22 82 84 37.