Er du bekymret?

Hvis du er usikker på, om der er grund til bekymring for en ung, er det en god idé at tale med en anden voksen, der kender den unge.

Som fagperson kan du fx tale med din leder eller en kollega. Som pårørende kan du tale med en anden voksen i den unges netværk, enten i familien eller fx dit barns skolelærer.

Det kan give flere perspektiver, og du kan få sat flere ord på din bekymring.

Det kan være svært at vide, om der er grund til at være bekymret.

Men der er en række opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på, om en person er involveret i ekstremisme eller er på vej til at blive det. 

Hvis flere af nedenstående tegn optræder på samme tid, kan der være grund til at reagere, så det kan blive undersøgt, om der er grund til bekymring.

Husk dog, at tegnene herunder er vejledende og dermed ikke kan bruges som tjekliste.

Vær opmærksom, hvis nogen, du kender:

• udviser voldsparathed, fx ved at være involveret i voldshandlinger eller voldelige sammenstød
• viser interesse for at rejse til udlandet og deltage i konflikter eller træningsaktiviteter, hvor ekstreme grupper er involveret
• opsøger hjemmesider, litteratur eller film med ekstremistiske eller voldslegitimerende budskaber
• truer, chikanerer eller udøver socialt pres over for andre
• er involveret i begivenheder med hadefulde eller voldslegitimerende budskaber
• udbreder voldslegitimerende budskaber, fx via sociale medier
• viser stor optagethed af en bestemt sag eller person
• udtrykker foragt for og intolerance over for andres holdninger
• har en prædikende og moraliserende adfærd
• udviser tilknytning til ekstreme budskaber gennem sin påklædning, sit udseende eller brug af totalitære symboler
• færdes i miljøer med let adgang til våben
• har social omgang med personer eller grupper, som har ekstreme holdninger
• isolerer sig og tager afstand fra familie og hidtidige venskaber
• afbryder uddannelse, opsiger job og anden tilknytning til det omgivende samfund
• har en dysfunktionel familie.

Kilde: Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme

Hvis du er bekymret for én, du kender, kan du ringe til Hotline mod radikalisering.

Telefonen bliver besvaret af en ekspert med viden om ekstremisme, som kan hjælpe med at vurdere, om der er grund til bekymring, og om personen eventuelt kunne have brug for hjælp.

Eksperten kan hjælpe med at kontakte de rette myndigheder, som kan hjælpe dig. For at kunne undersøge din bekymring, har vi brug for oplysninger som fx navn, adresse og evt. CPR-nummer på den person, du er bekymret for.

Vil du være anonym?

Du kan godt kontakte os anonymt med en bekymring. Du skal sige det fra starten, hvis du ønsker at være anonym.

Kontakt

Hotline mod radikalisering: 41 74 90 90

Åbningstid: alle dage 8-22

Hvis du har mistanke om, at der er sket eller vil ske ulovlige handlinger med baggrund i ekstremisme, bør du melde det til politiet i dit område.

Kontakt politiet på tlf. 114.

Når du kontakter os med en bekymring, beskytter vi dine personoplysninger efter loven. Vi danner os et samlet indtryk af, om den person, du er bekymret for, har brug for en særlig indsats. Vi tager bl.a. udgangspunkt i:

• de oplysninger, du giver os – fx hvorfor du er bekymret, hvem personen omgås osv.  
• oplysninger, vi allerede har - fx hvis personen er tilknyttet andre indsatser i kommunen eller andre myndigheder

Hvis vi vurderer, at en person har brug for støtte, kan vi fx tilbyde: 

Mentor

Mentorens rolle er at hjælpe den unge eller voksne i spørgsmål om job, uddannelse, trivsel og praktiske gøremål i dagligdagen. Derudover kan mentoren udfordre og nuancere personens holdninger og verdenssyn gennem samtaler. 

Mentoren mødes typisk med sin mentee et par timer om ugen eller efter behov, foruden løbende telefonisk kontakt.

Mentorkorpset består af en række kompetente folk, som har mange års erfaring i at arbejde med unge, socialt udsatte eller kriminelle. Deres baggrunde er vidt forskellige og tæller blandt andet beskæftigelseskonsulenter, opsøgende gadeplansarbejdere, psykologer osv.

Pårørendecoach til familien

Coachens rolle er støtte pårørende til at håndtere de sociale og psykologiske konsekvenser, som kan opstå, når et nærtstående familiemedlem træffer valg, der også påvirker den nærmeste familie.

Coachen kan vejlede og støtte forældre i, hvordan de bevarer en god relation til deres barn, så barnet ikke skubbes længere ind i negative fællesskaber og antidemokratiske miljøer.

Pårørendecoachene bliver ofte brugt som sparringspartner til forældre, som har brug for at forstå, hvorfor deres børn opfører sig på en særlig måde.

Du kan godt kontakte os anonymt med en bekymring. Du skal sige det fra starten, hvis du ønsker at være anonym.